Letbane vil gøre Odense til en grøn by

Skrevet af David Seerup

I 2018 kan tusindvis af odenseanere droppe de traditionelle, dieseldrevne bybusser til fordel for en energivenlig, eldreven letbane. En letbane som vil forbinde knudepunkter i Odense som f.eks. et nyt supersygehus, universitetet, Rosengårdscentret, samt Odense Banegård Center og Odense Centrum.

Onsdag den 19. januar 2011 fremlagde Bystrategisk Stab, anført af stadsdirektør Jørgen Clausen, en rapport vedrørende mulighederne for en fremtidig letbane, for det samlede odenseanske byråd. Og denne rapport giver grund til optimisme. Indtil i onsdags var betingelsen for, at letbanen kunne løbe rundt rent økonomisk, at antallet af passager i den offentlige sektor stiger med 33 procent. Men sådan er det ikke længere.

– De nye tal viser os, at selv om antallet af passager i den kollektive trafik ikke stiger med 33 procent, men kun med 8 eller 16 procent, så vil det ikke betyde det store for økonomien. Det er nyt, siger Jørgen Clausen til Fyens Stiftstidende.

Det er dog stadig økonomien, der sætter en mulig stopklods for letbanen. Opførelsen af banen er dyr – rigtig dyr.

 – Vi snakker om investeringer på over 1 milliard til første etape. Der skal eksterne investeringer til, siger Carsten Løndal fra Trafik og Anlæg i Odense Kommune. Disse investeringer skal højst sandsynligt komme fra regeringen, og det er her det store spørgsmål ligger. For i Odense, fortæller Carsten Løndal, er der ”god stemning” i forbindelse med projektet. Med hensyn til betingelserne vedrørende stigningen af passagerer i den kollektive trafik, er Carsten Løndal også positiv. – Al erfaring viser, at en letbane tiltrækker mange nye passagerer, siger han.

25.000 studerende vil hver dag kunne stige på den fremtidige letbane

Letbanen har to primære formål:

 25.000 studerende vil hver dag kunne stige på den fremtidige letbane

For det første vil den elektriske transportform naturligvis skabe en mere miljøvenlig by, og håbet er, at Odense vil fremstå som en ”grøn by” i fremtiden. Det siger sig selv, at en eldreven letbane forurener mindre end osende busser. Men udover det, vil letbanen også være med til at lede trafikken ud af Odense Centrum, hvilket der i øjeblikket arbejdes ihærdigt på. Her er lukningen af Thomas B. Thriges Gade også et centralt emne. Den firsporede vej splitter Odenses byliv og står til lukning fra 2014, altså få år før letbanens mulige færdiggørelse. Letbanen fungerer altså som endnu et tiltag i visionen om at lede den tunge trafik væk fra bymidten, og gøre Odense mere grøn og fri for forurening af støjende biler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s