Fynsværket

Økonomien spiller en stor rolle for at gøre verden klima venlig, det gælder også Fynsværket.

 Af: Camilla Juul & Rikke Rasmussen

 I 1947 stiftede fynboerne det selskab vi kender, som Fynsværket, der producerer varme og el ud til mere end 85.000 husstande. Lige siden 1953 har fjernvarme været en meget væsentlig del af Fynsværkets produktion. Fjernvarme produktion har udviklet sig adskillige gange, så det nu kan leveres til flere fynske byer. Fynsværket bliver i dag ejet af Europas fjerdestørste el-producent, nemlig Vattenfall.
På Fynsværket er der to store kulfyrede blokanlæg, som årligt brænder ca. 800.000 tons kul. Det er kommet et nyt fyr til, halmfyret, som blev taget i brug i 2009, det var en klar markering af Vattenfalls indsats for en mere miljøvenlig energiproduktion, som i fremtiden skulle mindske CO2’en 245.000 tons.

Fynsværket prøver, at mindske CO2’en, ved hjælp fra kul og halm til brug af el og varme. Der er mange gode og konkrete oplysninger i det grønne regnskab fra Fynsværket. Der er her tal på, hvor meget kul og halm, værket forbruger hvert år og hvor meget CO2 der udledes. Tallene for de sidste 5 år ses i dette uddrag fra deres regnskab:

Brændselsforbrug:
Kul (ton/time)	108	135	–
Halm (ton/time	–	–	28,4
Afsvovlingsanlæg	Nej	Ja	Nej

 

For at mindske CO2 forurening bruger de som sagt et halmfyret kraftvarmeværk, som blev sat i drift sidste år.
Det er en af måderne at nedbringe CO2-udledningen på, da biomassebrændsler (som halm er) er såkaldt CO2-neutrale. Når der afbrændes biomassebrændsler, er den mængde CO2, der udledes, lig den mængde, planterne har brugt gennem deres levetid. På det nye anlæg erstatter halmen omkring 100.000 tons kul og reducere det med udledningen af CO2 med ca. 245.000 tons årligt.
Vi har også på et af vores andre værker, Amagerværket i København, bygget et nyt anlæg, hvor vi fyrer med biomassebrændsler i stedet for kul, fortæller Helle Madsen, kommunikations konsulent fra Vattenfall – en væsentlig måde at mindske CO2 udledningen på er altså ved at erstatte kul med biomasse.

Helle Madsen fra Vattenfall udtaler også, at det kan være aktuelt at erstatte kul med træpiller på andre områder end kraftvarmeanlægget ”Vi har fx erstattet kul med biomassebrændsler (halm- og træpiller) på Amagerværket jf.”

Når man omstiller et kulfyret anlæg til et biomassefyr anlæg er det en aldeles kompliceret og teknisk udfordring. Det skyldes at biomasse er et vanskeligt brændsel, fordi halmen ætser materialet, som kedlen er lavet af. Hvis man bygger et anlæg fra nyt af, tager man naturligvis højde for dette. Biomasse har et lavere energiindhold end kul (knap det halve) og fylder ca. det dobbelte pr. vægtenhed, og skal derfor anvendes næsten fire gange så stort et volumen biomasse frem for kul, for at opnå den samme mængde energi. Det er kun nogle af udfordringerne fortæller Helle Madsen. Hun nævner at det er nogle meget dyre investeringer bl.a. var Amagerværkets nye blok 1 en investering på næsten 2 mia. kr. det er noget der tager flere år, så ikke noget man bare gør. Dette skyldes også grunden til at det hele startede så sent (I 2010)

Vi spurgte Helle Madsen om, hvilke visioner de har for fremtiden. ”Mht. reduktion af CO”, så mener vi, at biomasse som erstatning for kul er en af måderne. Derudover investerer vi i teknologisk udvikling for at gøre vores kulfyrede kraftværker så effektive som muligt og arbejder også på at udvikle teknologi til opsamling og lagering af CO, (CCS)”
Dette kan medvirke til en betydelig reduktion af CO2-udledningen. Vindkraft er en vedvarende energikilde, og et område som Vattenfall hele tiden udvider. Vi undersøger hele tiden nye muligheder for projekter i mange forskellige lande. Konstaterer Helle Madsen, fra Vattenfall.

Vattenfalls overordnede vision for hele virksomheden lyder:

Vattenfall vil skabe en stærk og diversificeret europæisk energiportefølje med stabilt, øget overskud og stærkt vækstpotentiale. Samtidig ønsker Vattenfall at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion.