Af Christoffer Bendixen, politisk klimaredaktør, 3.u
En iskold januar morgen, perfekt. Klokken er halv 10 og skolen er i fuld gang med at opvarme alle lokalerne, så de iskolde elever ikke skal fryse, mens de undervises.
Udrustet med et IR- kamera er to af klimabloggens redaktører klar til at måle skolens varmeudslip. Der hersker blandt de to erfarne klimaskribenter en kritisk forventning til, at skolen ikke er så klimavenlig, som ledelsen sædvanligvis udtrykker det. Men det viser sig, at de to klimaredaktører må gemme deres kritiske forventninger til skolens isolering langt væk. Sct. Knuds Gymnasium viste sig nemlig at være godt isoleret på trods af store glasfacader.
|
Figur 1 Kantinen set fra rygergården |
|
Figur 2 Kantinen set fra rygergården |
Selvom ruderne lyser i forhold til betonvæggene, har de alligevel ikke en temperatur over 0 grader, mens betonvæggene ligger omkring de 8 minus grader. Jo koldere vinduerne er des bedre er isoleringen i den. En termorude er altså kold, da den lukker mindre varme ud end et gammelt enkeltrudet vindue.
Selv vores største håb for en klimasynder – rektorboligen – endte med at blive et flop, da det viste sig, at den varmeste del af boligens yderside var på 5 minus grader.
Selv de tynde skydedøre ved hovedindgangen havde næsten intet varmespild. Den varmeste temperatur der her blev målt var på 1 minus grad.
|
Figur 3 Døren for enden af billedkunst |
Figur 4 Hovedindgangen
Men ingen er jo perfekte, og det samme gælder Sct. Knuds. Det lykkes os at finde en af skolen små klimasyndere, nemlig døren for enden af billedkunstlokalet, hvor varme med en temperatur over 0 grader slap ud under døren.
|
Figur 5 Malthe og Christoffer |
Men vores overordnede konklusion af vores undersøgelse af skolen er, at Sct. Knuds Gymnasium har bestået vores klimatest til kryds og slange.
Klimaknud 