Prioritering af den faktuelle sandhed

Af Sofie Glibre Dahl og Kristina Yndgaard Rasmussen

Billede af Esben Seerup

Med garanti sidder du nu med computeren foran dig, fjernsynet kørende i baggrunden, mobilen ved siden af dig og musik i ørerne. Du lever livet i nuet ligesom alle andre og reflekterer ikke over verdensklimakonflikterne. Hvad skyldes det? Dækker medierne ikke de relevante klimaproblemer, eller er det bare os, som ingen interesse har for det? Esben Seerup, redaktør på Fyens Stiftstidende, fortæller, hvordan klimaproblemerne er blevet nedprioriteret:

”Det er en kombination af mange ting. Op til COP15 og derefter, var der utrolig meget mediedækning af de relevante klimaproblemer. Vi danskere var stolte af, at COP15 netop skulle afholdes i Danmark, men da COP15, der efterfølgende viste sig at være en fiasko, mistede vi en del af vores stolthed, og blev flove,” udtaler Esben Seerup.

Medierne har generelt valgt at nedprioritere klimapolitikken, da de finder andre emner mere aktuelle i øjeblikket, såsom efterløn kombineret med valget, som bliver skudt i gang i 2011. Men er det den rigtige måde at gøre det på? Sætte klimaproblematikken til side, og i stedet koncentrere sig om andre emner? Burde vi ikke være mere optagede af konsekvenserne, som vi ved bliver værre år for år. 

Vi skal huske, at selvom emnet klimapolitik ikke er det, der bliver prioriteret højst i øjeblikket, er det stadig meget aktuelt. Konsekvenserne ved manglende opmærksomhed ved klimaforandringerne vil medføre, at klimaet kun forværres. Selvom flere og flere private husstande er interesseret i at indføre grøn energi, er vi generelt ikke opmærksomme på problemet, og det har medierne ikke tænkt sig at gøre noget ved lige nu. På længere sigt vil klimaproblematikken helt sikkert komme på tale igen, spørgsmålet er bare hvornår?

3 svar til Prioritering af den faktuelle sandhed

  1. Mathias Broe siger:

    At medierne betegnes som værende den 4. statsmagt er ingen fejlvurdering. Det er uhyggeligt, at tænke på, hvor stor en dagsorden de sætter i hverdagen. Igennem klima dagen(e) på Knuds har jeg fået et stort indblik i aktuelle grønne projekter, som Danmark burde være stolte af og fokusere mere på. Fx. Samsø og det gennemførte VE-Ø(vedvarende energi-ø) projekt. Samsø er nu 100% selvforsynede med vedvarende energi, de producerer faktisk så meget energi, at de kan sælge til andre kommuner i landet. Hvorfor er dette nu ikke aktuelt længere? Både Asien, Afrika og nu også Amerika har fået øjnene op for øen med kun ca. 4000 indbyggere. Lederen af projektet er blevet kåret som protector of the world i 2008 af Time magazine og har for nylig vundet Göteborg prisen, svarende til en Nobel pris inden for klimaet. Hvor mange af os vidste dette? Jeg gjorde ikke.

  2. Sebastian Ries Møller siger:

    Egentligt er vi vel alle skyld i det, fordi vi er en del af en ’forbrugerverden’. Når jeg hører om klimaforandringerne, tænker jeg på hvad jeg kan gøre, for at hjælpe i den rigtige retning. Jeg tror på, at vi unge bør prøve at gøre noget ved det, som fx at tage cyklen, lade være med at smide skrald på gaden og bruge færre kemikalier. Lette ting. Deltage lidt mere aktivt, når det handler om vores fremtidige klima.
    Det handler om at være et foregangsland. Gode hensigter er ikke nok, man er nødt til at tage aktion for at opnå resultater.

  3. Sofie Buch siger:

    Mediernes dagsorden er at tjene penge, det gør de ved at skrive om det folk finder interessant – og med den økonomiske krise, det kommende folketingsvalg, snakken om efterløn også videre, er det ikke længere klimaet, der har første prioritet, også selvom det måske burde have det.
    Information i dag bringer historien om, at befolkningens tro på at den globale opvarmning er menneske skabt, er faldet siden 2009. Meningsmåling fra juni 2009 viste at 75,2 pct. af danskerne mente at mennesket var skyld i den globale opvarmning, op mod kun 67,4 procent i januar 2011.
    Så er det ikke befolkningens indstilling til den globale opvarmning, der er skyld i den manglende fokus på klimaproblematikken? Man kan altid starte med sig selv – det er nemt nok, at give medierne skylden for manglende opmærksomhed, men det forhindrer jo ikke en selv i at igangsætte tiltag, der kan begrænse ens eget eller andres Co2-udslip. Det er kun en selv, som sætter grænserne.

Skriv en kommentar