Gør vi nok?

Af Christoffer Bendixen, klimapolitisk redaktør, 3.u

Menneskeheden står overfor en af de største udfordringer hidtil set. En udfordring der er selvforskyldt, og som kræver globalt samarbejde med hurtige og holdbare løsninger. Det er naturligvis klimaforandringerne, der er tale om. En udfordring og et problem, men måske samtidig et springbræt til en bedre økonomi?

Klimaforandringerne bliver ikke afgrænset af statsgrænser eller af kontinenter. Det er ikke bare endnu en udfordring, som rammer den tredje verden. Den vestlige verdensdel kan altså ikke bare tillade sig at lukke øjne og ører. Det er et globalt problem, som kræver en fælles løsning, hvor især de store klimasyndere skal deltage.

Senest har vi set, at lande som USA og Kina – de helt store magter både på den internationale politiske scene og som klimasyndere – endnu ikke aktivt har deltaget i en holdbar global klimaløsning. Uden disse to aktører forbliver klimaforandringerne et uløseligt problem, som mere eller mindre skader alle. For at opnå en fremtidig løsning, er det ekstremt vigtigt, at lande som USA og Kina begynder at deltage aktivt i den politiske del af løsningen, så vi globalt set kan få en holdbar og bindende klimaaftale på plads.

Men selvom vi endnu ikke for alvor har set de store aktører tage ansvar på det politiske plan, gør de en forskel i forskningen inden for grøn energi. Blandt andet er Kina et af de førende lande, når det kommer til investeringer og forskning i grøn energi. Vi ser også, at amerikanske forskere aktivt deltager i forskning i alternativ energi.

Men er det virkelig nok, bare at investere i grøn energi og grøn udvikling for at løse udfordringerne ved klimaforandringer?

Faktaboks:

1)

Rank	Country	1990	1995	2000	2004
1	Qatar	23	60	60	69
10	United States	19	19	20	20
12	Norway	7.8	8.5	10	19
21	Finland	10	11	10	13
?	Soviet Union	13	?	?	?
34	Japan	8.7	9.1	10	10
36	Denmark	10	11	9	10
37	United Kingdom	10	10	10	10
38	Germany	12	10	10	10
63	France	6.4	6.0	6.0	6.2
66	Sweden	5.8	5.3	5.2	5.9
91	China	2.1	2.6	2.2	3.8
133	India	0.8	1.0	1.1	1.2

Årlig udledning af CO2 (ton per år) pr. indbygger gennem seneste 15 år i en række udvalgte lande. Kilde: US Department of Energy’s Carbon Dioxide Information Analysis Center (CDIAC). Bemærk at denne statistik alene dækker CO2. Andre statistikker inkluderer alle drivhusgasser og omregner dem til CO2 ækvivalenter. Gøres dette bliver tallene typisk 20-25% højere.

Kilde: http://videnskab.dk/content/dk/blogs/klimabloggen/sa_meget_co2_udleder_vi

2)

http://www.udviklingstal.dk/m3.pdf

Viser Co2 udslip pr. indbygger i alle lande i år 1960,65,70,75,80,85,90,95 og 2000.

3)

http://www.globalis.dk/Statistik/CO2-udslip-per-indb

Mere grafisk fremstilling af Co2 udslip pr. indbygger i alle lande for år 2007. 

4)

http://www.information.dk/182242

Artikel med fokus på CO2 udslip pr. indbygger. Da hvert menneske højst må udlede 2,33 ton CO2, vil I-lande skulle betale kassen for CO2 kvoter fra fattige land. Især USA hvor det er ca. 20 tons pr. indbygger, skulle købe for 5900 milliarder dollars til køb af CO2 kvoter, hvis de skulle opfylde 2,33 tons CO2 pr. indbygger.